I et ægteskab deler man ofte både hverdag, økonomi og store livsbeslutninger. Men hvad sker der, hvis den ene ægtefælle pludselig ikke længere kan tage stilling til vigtige spørgsmål – for eksempel på grund af sygdom, ulykke eller demens? Mange tror, at man som ægtefælle automatisk kan handle på den andens vegne, men sådan er det ikke altid. Her får du et overblik over, hvornår og hvordan ægtefæller lovligt kan træffe beslutninger for hinanden.

Udgangspunktet: Selvbestemmelse gælder også i ægteskabet

Selvom man er gift, har hver ægtefælle som udgangspunkt ret til at bestemme over sig selv, sin økonomi og sine personlige forhold. Det betyder, at du ikke automatisk kan underskrive dokumenter, sælge ejendom eller træffe sundhedsmæssige beslutninger på din partners vegne – medmindre der er givet en særlig tilladelse eller fuldmagt.

Denne grundlæggende selvbestemmelsesret er en vigtig del af dansk lovgivning og beskytter den enkeltes frihed, også inden for ægteskabet.

Hverdagsbeslutninger – hvor grænsen går

I det daglige er der mange beslutninger, som ægtefæller naturligt træffer for hinanden. Det kan være at hente medicin, betale regninger fra fælleskontoen eller tage imod post. Sådanne handlinger er som regel uproblematiske, fordi de ligger inden for det, man kalder husstandens almindelige dispositioner.

Men hvis der er tale om større økonomiske beslutninger – som at sælge huset, optage lån eller ændre forsikringsaftaler – kræver det som udgangspunkt, at begge ægtefæller giver samtykke. Her kan den ene ikke bare handle på den andens vegne uden en formel fuldmagt.

Fuldmagt – den frivillige løsning

En fuldmagt er den mest almindelige måde at give sin ægtefælle ret til at handle på ens vegne. Den kan være skriftlig eller digital og kan dække alt fra bankforretninger til sundhedsmæssige beslutninger.

Der findes flere typer fuldmagter:

• Generel fuldmagt – giver bred adgang til at handle på ens vegne i mange sammenhænge.
• Specifik fuldmagt – gælder kun for en bestemt handling, fx salg af en bil.
• Fremtidsfuldmagt – træder først i kraft, hvis man senere mister evnen til selv at tage beslutninger.

En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt via tinglysning.dk og underskrives for en notar. Den giver mulighed for at udpege sin ægtefælle (eller en anden person) til at varetage ens interesser, hvis man en dag ikke selv kan.

Når sygdom eller ulykke rammer – ægtefællefuldmagt i praksis

I 2017 blev der indført en særlig ordning kaldet ægtefællefuldmagt. Den gælder, hvis en ægtefælle på grund af sygdom, svækket helbred eller lignende ikke længere kan tage stilling til økonomiske spørgsmål.

Med en ægtefællefuldmagt kan den raske ægtefælle få ret til at håndtere visse økonomiske forhold – fx betale regninger, sælge bil eller administrere fælles bolig. Ordningen kræver dog, at man opfylder bestemte betingelser:

• Man skal være gift og have fælles bopæl.
• Den ude af stand ægtefælle må ikke selv kunne give samtykke.
• Fuldmagten skal godkendes af Familieretshuset.

Ægtefællefuldmagten dækker kun økonomiske forhold – ikke personlige eller sundhedsmæssige beslutninger. Hvis der er behov for at tage stilling til behandling, pleje eller lignende, skal der i stedet bruges en fremtidsfuldmagt eller en værgemålsordning.

Sundhed og behandling – hvad siger reglerne?

Når det gælder sundhed, er reglerne mere restriktive. Som ægtefælle kan du ikke automatisk give samtykke til operationer, behandling eller medicin på din partners vegne. Hvis din ægtefælle ikke selv kan give samtykke, vurderer sundhedspersonalet, hvem der kan repræsentere patienten – og det kan være ægtefællen, men kun i det omfang loven tillader det.

I alvorlige tilfælde, hvor der skal træffes større beslutninger, kan det være nødvendigt at få udpeget en værge gennem Familieretshuset og domstolene.

Hvornår skal der oprettes værgemål?

Et værgemål bliver aktuelt, hvis en person varigt mister evnen til at tage vare på sine egne økonomiske eller personlige forhold, og der ikke findes en gyldig fremtidsfuldmagt. En værge kan være ægtefællen, men udnævnes altid af myndighederne.

Værgemål er en mere indgribende løsning end fuldmagt, fordi det begrænser den enkeltes ret til selv at handle. Derfor anbefales det ofte at oprette en fremtidsfuldmagt i tide, så man selv kan bestemme, hvem der skal hjælpe, hvis behovet opstår.

Læs også:

Sådan taler I respektfuldt om barnets bopæl – selv når I er uenige

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan samtalen om barnets bopæl hurtigt blive svær. Denne artikel giver jer konkrete råd til, hvordan I kan kommunikere respektfuldt, bevare fokus på barnets behov og finde løsninger, der styrker samarbejdet – selv midt i uenigheder.

Sådan undgår du konflikter om boligfordeling under bodeling

Advokat

Boligfordeling er ofte det sværeste punkt, når et forhold opløses. Læs hvordan du kan undgå konflikter, skabe klarhed og finde en retfærdig løsning gennem dialog, aftaler og professionel rådgivning.

Digitale værktøjer der gør samvær mellem forældre lettere at koordinere

Advokat

Når forældre bor hver for sig, kan koordineringen af børnenes samvær være en udfordring. Her får du et overblik over digitale værktøjer, der gør det lettere at planlægge, kommunikere og samarbejde – så hverdagen bliver mere overskuelig for både børn og voksne.

Når ægtepagten skal ændres – sådan håndterer I uenighederne

Advokat

En ægtepagt kan give tryghed i ægteskabet – men hvad gør man, når livet ændrer sig, og I ikke længere er enige om vilkårene? Få gode råd til, hvordan I kan tale åbent om uenigheder, søge professionel hjælp og ændre ægtepagten på en måde, der styrker samarbejdet.

Sådan forbereder I jer bedst

Selvom det kan føles fjernt at tænke på sygdom eller tab af handleevne, kan det give stor tryghed at have styr på de juridiske rammer. Her er nogle gode råd:

• Tal åbent sammen om, hvordan I ønsker, at beslutninger skal træffes, hvis en af jer bliver syg.
• Opret en fremtidsfuldmagt – det er den mest fleksible og sikre løsning.
• Gennemgå jeres økonomi og sørg for, at begge har adgang til nødvendige konti og dokumenter.
• Gem fuldmagter og papirer et sikkert sted, hvor begge ved, hvordan de findes.

Ved at tage stilling i tide undgår I usikkerhed og konflikter, hvis livet pludselig ændrer sig.

Et spørgsmål om tillid og forberedelse

At kunne handle på sin ægtefælles vegne handler i sidste ende om tillid – men også om at kende lovens rammer. Ægteskabet giver ikke automatisk ret til at bestemme for hinanden, men med de rette fuldmagter og aftaler kan man sikre, at beslutninger træffes med respekt for begge parters ønsker.

Det er en måde at tage ansvar for hinanden – ikke kun i hverdagen, men også når livet stiller de svære spørgsmål.